Varmehaller: 6 varmesystemer på et øjeblik
Kom godt i gang - forskellen mellem centraliserede og decentraliserede systemer
Systemer til opvarmning af haller inddeles i centrale og decentrale systemer. Centraliserede systemer kræver et separat kedelrum, hvor varmen genereres. Denne varme kanaliseres derefter til varmeapparaterne, hvor den opvarmer varmemediet indeni, som igen giver varme til opvarmning. Denne proces er også kendt som "indirekte opvarmning". Noget af varmen går dog allerede tabt under transporten.
Decentrale systemer bruger derimod den primære energi direkte i det anvendelige rum eller i selve varmeanlægget, som kun genererer varmen, hvor medarbejderne har brug for den. De kræver ikke et separat kedelrum og kan bruges mere fleksibelt og hurtigt.
Varmluftopvarmning af haller: Du har disse muligheder
Det grundlæggende princip bag varmluftsanlæg er meget enkelt og hurtigt forklaret: En ventilator sender varm luft ind i et rum og opvarmer det på den måde. Hvis du vil bruge varm luft til at opvarme haller, har du to muligheder:
Decentraliseret varmeforsyning via varmluftgenerator
Med direkte fyrede varmluftsanlæg genererer brænderen varmen direkte på en decentral måde. Luft, der trækkes ind på sekundærsiden, opvarmes derefter ved hjælp af en varmeveksler og blæses ind i hallen.
Ved opvarmning af haller ved hjælp af varmluftsapparater er det muligt at bruge rumluftafhængige og rumluftuafhængige driftstilstande. Det betyder, at apparatet enten trækker frisk luft ind eller opvarmer luften fra selve hallen. Sidstnævnte er særligt praktisk. Da varm luft som bekendt stiger opad, har luften i arbejds- eller gulvområdet en tendens til at være koldere. Rumluftafhængige varmluftsapparater fører netop denne kølige luft tilbage til varmluftsproduktionssystemet og sørger dermed for, at den fyldes op igen. Rumluftuafhængige apparater udnytter derimod ofte også varmen fra røggaskanalen til at opvarme den luft, der tilføres udefra.
Centralvarme af haller med en luftvarmer
Indirekte opvarmede luftvarmere, også kendt som luftvarmere, opvarmer ikke selve luften. I stedet er der tilsluttet en separat kedel eller et centralvarmesystem, som opvarmer varmeveksleren eksternt. Luftvarmeren suger også luft ind og sender den derefter gennem varmeveksleren, som opvarmer den. Den varme luft kan derefter blæses ind i hallen eller distribueres via luftkanaler. Hvis du vil bruge en luftvarmer til at opvarme haller, skal du igen overveje konvektion og planlægge recirkulation af varm luft eller loftsventilatorer i overensstemmelse hermed.
Panelvarmesystemer til opvarmning af haller
Du kan installere panelvarmesystemer i gulvet, loftet eller væggene. Gulvvarme er nok det mest udbredte, men systemet bag er stort set det samme. Til gulvvarme lægges tynde rør i et slangemønster hen over hele gulvets overflade under opførelsen af hallen. Gulvvarme kan også installeres efterfølgende i et ekstra lag afretningslag.
For at opvarme haller ledes et eksternt opvarmet varmemedium (f.eks. vand) gennem disse rør. Den varme, der genereres på denne måde, kan mærkes direkte i gulvet og frigives kun langsomt til rummet, men forbliver der i et stykke tid, selv om der kortvarigt slukkes for varmen.
Med dette varmesystem skal du være opmærksom på, at hvis du forankrer hylder eller maskiner for lavt, kan det beskadige varmeslangerne.
Ikke at forglemme: De strålende varmeapparater
Når man opvarmer haller med strålevarme, skelner man mellem lyse og mørke radiatorer. Der findes også loftpaneler med strålevarme.
Strålende loftpaneler
Dette system er også kendt som et "varmtvandsstrålende loftpanel" og indebærer, at der svejses rør på en metalplade direkte under loftet. I lighed med gulvvarme strømmer varmt vand, der opvarmes af en ekstern varmegenerator, gennem disse rør og overfører varmen til hele strukturen. Et strålepanel leder derefter varmen nedad i rummet, hvor den hæver overfladetemperaturen på alle overflader.
Du bør installere et isolerende lag mellem loftet og loftstrålepanelet for at reducere varmetabet opad. Hvis du vil bruge loftsstrålepaneler til at opvarme haller, skal du også planlægge en stor varmeflade på ca. 15-20 % af loftets overflade.
Mørke radiatorer til effektiv opvarmning af haller
Mørk radiatorogså kendt som sort strålevarme, er en variant af infrarød strålevarme. Hallerne opvarmes decentralt ved hjælp af individuelle apparater, der genererer en lang flamme i et strålerør ved hjælp af en brænder. Energikilden er normalt naturgas eller flydende gas, men biogas og brint har også potentiale i fremtiden.
Reflektorer på strålerøret leder den varme, der genereres i form af infrarød stråling, ind i de områder, der skal opvarmes. Der giver den kun varme, når den rammer rummets rammer og overflader på genstande eller mennesker - ligesom solen. Den afgørende fordel ved strålevarmesystemer af denne type er derfor, at der af fysiske årsager ikke stiger varm luft op under loftet, som skal returneres.
Lys radiator: varmeproduktion via keramik
Lysende spotlight fungerer på samme måde som mørke radiatorer. En gas-luft-blanding afbrændes på keramiske plader, der genererer varme og udsender infrarød stråling. Reflektorer leder strålerne specifikt ind i arbejdsområdet. Den grundlæggende forskel ligger dog i forbrændingsprocessen. I lyse radiatorer foregår den åbent - og derfor forbliver udstødningsgasserne i første omgang i rummet. Derfor er det nødvendigt med en indirekte fjernelse af udstødningsgasserne. Alle, der bruger strålevarmeanlæg til opvarmning af haller, skal derfor sørge for tilstrækkelig ventilation.
Hvad er særligt værdifuldt for varmehaller?
Hvilket varmesystem, der er det rigtige valg for dig, afhænger helt af din brugsprofil og dine økonomiske krav. Ved rumhøjder på 4 meter eller mere anbefales dog infrarøde mørkeradiatorer, da de er særligt godt designet til hallers fysiske egenskaber og er kendetegnet ved relativt lave investeringsomkostninger med høj effektivitet, fleksibilitet og driftssikkerhed. Lad os tale om dette på et personligt møde - eller find den rigtige løsning til dig med vores Konfigurator for at finde ud af, hvilket varmesystem der passer bedst til din ejendom!
-
Det er ikke altid let for energiledelsen at finde passende optimeringspotentialer i energirelaterede processer i industri- og handelsvirksomheder. Især fordi tiltag inden for effektiviseringsteknologier og vedvarende energi koster penge, og der ofte ikke er noget budget til dem. Mange - økologisk og økonomisk vigtige - tiltag bliver derfor ikke til noget. Men behøver det at være sådan?
-
Emnet Industri 4.0 er ikke længere en fremtidsdrøm. Der tales om digitalisering af industrielle processer overalt - og en ny æra er også begyndt i varmeforsyningssektoren. Find ud af i denne artikel, hvordan intelligent netværk ser ud, når det drejer sig om opvarmning af bygningskomplekser, og hvilke muligheder det åbner for dig!
-
Afgørelsen til fordel for varmeloven (bygningsenergiloven - GEG) er truffet, men spørgsmålene er der stadig. Men der er ingen grund til bekymring: Lovgiveren har sørget for generøse overgangsperioder, teknologisk åbenhed og pragmatiske, overkommelige regler for den gradvise overgang til klimaneutral opvarmning inden 2045. Dr. Jens Findeisen forklarer, hvad du skal vide nu, når du opvarmer kommercielle og industrielle bygninger.
-
Hvordan bruges energi korrekt? Hvad betyder effektivitet? I den tyske regerings nuværende energipolitik er der en stor kløft mellem ambition og virkelighed. Når alt kommer til alt, behandles industribygninger ikke som industribygninger, fordi de kun udgør to procent af bygningerne - selv om de er ansvarlige for 15 procent af udledningen af drivhusgasser. Sidstnævnte har ikke spillet nogen rolle indtil nu. Disse to procent omfatter 420.000 til 480.000 halbygninger, som bruges i industri, handel og kommuner som produktionshaller, logistikhaller, værksteder, sportshaller eller salgssteder. Et lille antal, som står for en betydelig del af energiforbruget og udledningen af drivhusgasser i Tyskland.