Opvarmning af haller: Udfordringer og løsninger
Den første udfordring i opvarmning af haller: De særlige strukturelle egenskaber
Den største udfordring med hensyn til opvarmning af haller er nok den enorme volumen af halbygninger og deres loftshøjder på fire, ti eller flere meter. At holde disse bygninger på en konstant arbejdstemperatur om vinteren er alt andet end trivielt. Især hvis energiomkostningerne ikke skal løbe løbsk. Dertil kommer det problem, at ikke to industri- eller erhvervsbygninger er ens. Høje reoler, traverskraner, en bred vifte af grundplaner og brugsprofiler stiller meget specifikke krav til det varmesystem, der skal installeres.
Her er det ikke nok blot at fordele et par varmeapparater rundt i lokalet. På grund af deres størrelse og højde har halbygninger helt særlige krav til bygningsfysikken, som adskiller sig fundamentalt fra etagebyggeri. Det er derfor værd at konsultere en anerkendt ekspert i halopvarmning for at undgå at skulle leve med kompromiser med hensyn til funktionalitet og ende med at investere en masse penge unødigt for utilstrækkelig ydeevne.
Ikke altid synligt, men en relevant faktor i opvarmningen af haller: Medarbejdernes behov og et produktivt indeklima
De strukturelle egenskaber ved halbygninger gør det også vanskeligt at Indendørs klima efter behov og dermed sikre et godt arbejdsklima. Dette er dog en særlig vigtig faktor for dine medarbejderes produktivitet: Ideelt set bør temperaturen i arbejdsområdet være mellem 18 og 20 °C. Men ikke alle medarbejdere har brug for den samme temperatur. Men ikke alle medarbejdere har brug for den samme temperatur: De, der arbejder fysisk, vil naturligvis gerne have det køligere end deres kolleger, der arbejder stille og roligt, mens de sidder eller står. Det er en yderligere udfordring, når du skal vælge det rigtige varmesystem til dine haller, for det betyder, at du skal planlægge forskellige zoner, som kan opvarmes fleksibelt. Både hvad angår arbejdsområder og brugszoner.
Forskellige halzoner kræver fleksible systemer
Lad os se nærmere på, hvordan hverdagen ser ud i industri- og erhvervsbygninger: I den ene del af hallen opbevares varer, der er følsomme over for temperatur og kondens, og som skal holdes på en konstant temperatur. I den anden ende står en dør åben, selv om det er koldt udenfor - hvorfor lukke den, hvis den skal åbnes igen? Der er ingen grund til at køre med varme her. Det ville være spild af energi og penge. Derimellem ligger de førnævnte arbejdspladser med forskellige temperaturkrav.
Der er også traverskraner, som af og til er parkeret under varmeapparatet og blokerer for varmestrålingen. Måske er varmen også slukket om natten for at holde driftsomkostningerne nede - og skal varmes op igen næste morgen i tide til at starte driften. Naturligvis uden lange leveringstider. På baggrund af alle disse punkter giver det ikke meget mening at satse på varmesystemer til haller, der kontinuerligt opvarmer luften. Der er brug for fleksible systemer!
Energi- og klimapolitik kommer mere i fokus
Men når det drejer sig om varmesystemer til haller, er det ikke længere kun det, der sker inde i hallen, der tæller. Det, der sker uden for bygningen, bliver også mere og mere relevant. Vi taler her om klimabeskyttelse og dermed om energiforbrug. I 2030 skal det primære energiforbrug i Tyskland være reduceret med 30 % i forhold til 2008 og halveret i 2050 - ifølge det tyske økonomi- og energiministeriums energieffektivitetsstrategi for 2050. Tyskland ønsker især at fremme energieffektiviteten i byggesektoren.
For ejere af haller, der planlægger et nyt varmesystem, betyder det, at den næste udfordring er at at bruge de mest effektive varmesystemer og brændsler med de lavest mulige emissionerfor at reducere energiforbruget til et minimum. Ideelt set udnyttes også restvarmen, så du virkelig får mest muligt ud af opvarmningen af dine haller. At optimere energiforbruget på denne måde beskytter miljøet og er i overensstemmelse med klimabeskyttelsesmålene. For én ting er klart: Mindre brændstofforbrug betyder lavere udledning. Men det er også i din egen interesse at vælge energibesparende halopvarmningssystemer. Fordi:
Spørgsmålet om det rigtige varmesystem til dine haller er tæt forbundet med spørgsmålet om omkostninger
I løbet af deres livscyklus bruger hallernes varmesystemer seks til tyve gange mere energi end investeringsomkostningerne. Det gør driften af disse varmesystemer til væsentlige omkostningsdrivere for hallernes ejere, som er vanskelige at få under kontrol uden et effektivt, fleksibelt system. Lad os vende tilbage til de aspekter, der udspringer af bygningens særlige egenskaber og det daglige arbejdsliv.
Opvarmning af hele rummets volumen: Unødvendigt energiforbrug. Luft opvarmet af varmluftsapparater, der samler sig under hallens loft: Unødvendigt energiforbrug. Opvarmning af ubrugte zoner i hallen: Unødvendigt energiforbrug. Overophedede halområder, fordi opvarmningen ikke kan styres fleksibelt: Unødvendigt energiforbrug. Varmeapparater, der fortsætter med at varme, selv når hallens døre er åbne: Unødvendigt energiforbrug. Varmeapparater, der i timevis kun har opvarmet den traverskran, der står parkeret nedenunder: Unødvendigt energiforbrug. Opvarmning, der ikke matcher hallens samlede brugsprofil: Unødvendigt energiforbrug.
Listen kunne fortsætte i det uendelige, men det er i hvert fald allerede blevet klart: Kun moderne, intelligente varmesystemer, der er udviklet specifikt til opvarmning af haller, kan hjælpe dig med at undgå sådanne energispildfælder og dermed holde både investerings- og driftsomkostningerne nede. Og dette også med henblik på fremtiden. For varmeudgifterne vil fortsætte med at stige i de kommende år. Årsagen til dette er den nye lovgivning, der trådte i kraft den 1. januar 2021 CO2-skat for brugen af fossile brændstoffer. Det giver derfor mening at fokusere på en særlig CO2-brændsel som gas og et højeffektivt varmesystem til dine haller - medmindre du er parat til at acceptere de stigende omkostninger.
Det gør det klart, at der er en lang række udfordringer, når man skal vælge varmesystemer til haller. Det er godt at kende dem og være i stand til at undgå dem. Det rejser det sidste spørgsmål:
Hvad er løsningen på disse udfordringer?
Som beskrevet i begyndelsen er der ikke to haller, der er ens. Når du skal vælge det rigtige varmesystem til din hal, skal du derfor også tage hensyn til dine individuelle forhold. Der findes ingen one-size-fits-all-løsning. Men i princippet kan du fra en loftshøjde på fire meter klare alle de nævnte udfordringer med et moderne, gasdrevet infrarødt radiatorsystem. Ved hjælp af intelligent styringsteknologi og modulære udvidelser kan problemer som f.eks. åbne entrédøre genkendes, og opvarmningen i dette område kan slukkes.
Opvarmningen kan opfylde forskellige temperaturkrav afhængigt af zonen. Da infrarøde varmestrålere ikke opvarmer luften i sig selv, er der hverken støvturbulens eller ubehageligt træk. Varm luft ophobes heller ikke ubrugt under hallens loft. Kort sagt opvarmer denne type opvarmning kun det, der virkelig er brug for. I kombination med naturgas (som har en høj primærenergifaktor og bliver mere og mere grøn) og smart udnyttelse af restvarme (f.eks. til opvarmning af tilstødende kontorer) slår man alle fluer med ét smæk: Overskuelige investeringsomkostninger. Høj energieffektivitet. Tilfredse medarbejdere. Lave samlede ejeromkostninger. Beskyttelse af miljøet. Så vælg den rigtige løsning fra starten, når du skal vælge varme til dine haller!
-
"Ingen energiomstilling uden energieffektivitet" er titlen på denas sektion "Emner og projekter" på hjemmesiden "Den bedste kilowatt-time er den, der er sparet", siger Thomas Kübler, Managing Partner i KÜBLER GmbH. Begge dele betyder det samme: Det handler om at reducere energiforbruget i almindelighed og i virksomheder i særdeleshed. For det er en enorm løftestang til at nå klimamålene. Og det er ikke alt: Energieffektivitet betaler sig også økonomisk, hvis det gribes an på den rigtige teknologiske måde. Her spiller moderne infrarød varmeteknologi en vigtig rolle, især når den kombineres intelligent med energibesparende teknologi.
-
Energikrisen efterlader ingen ligeglade i øjeblikket. Alle leder desperat efter måder at få forbruget og omkostningerne under kontrol på. Den tyske regerings prisbremse træder først i kraft i marts 2023, og selv da vil priserne for 30 procent over basiskvoten for industrien og 20 procent for små og mellemstore virksomheder fortsat være underlagt de vilde markedsvilkår næste år. Så hvad skal man gøre?
-
Næsten alle maskiner producerer spildvarme. Her er trykluftsystemer eller hærdeovne i højsædet med enorme varmeudledninger. Men den forsvinder som regel ureguleret i bygningen, og det er irriterende. På den ene side for miljøet, men frem for alt for virksomhedsledelsen. Det skyldes, at der går meget energi til spilde på denne måde, som skal betales dyrt andre steder.
-
Uanset om det er i produktionshaller eller lagerbygninger, har mange varmesystemer i øjeblikket et problem: De fordeler vira særligt godt i rummet. Det er kontraproduktivt for mange hygiejnekoncepter. Men betyder det, at varmesystemerne skal forblive kolde denne vinter?