På vej mod klimaneutralitet - hvad du bør vide om fremtidens opvarmning af haller

Uanset om det er i industrien eller i det private boligbyggeri - alle, der i dag beslutter sig for fremtidens varmesystem eller opvarmning af haller, står over for en masse spørgsmålstegn. Hvilke energiscenarier vil egentlig bestemme fremtiden? Hvilke teknologier vil så blive relevante? Er det stadig værd at investere i fossilt drevne systemer? Hvad siger trafiklyset? Og når man tager alle disse spørgsmål i betragtning, hvad er så den bedste funktionelle og økonomiske opvarmningsløsning til halbygningen på lang sigt? I dette blogindlæg kan du finde ud af alt, hvad du har brug for at vide om regeringens nye beslutninger, og hvordan branchen håndterer overgangen til klimaneutral opvarmning.

Stop klimaforandringerne - hvordan klimaneutral opvarmning er det første skridt i den rigtige retning

Næppe nogen er i tvivl om, at der skal ske noget for at få de menneskeskabte klimaforandringer under kontrol. Det ambitiøse mål i den ændrede klimabeskyttelseslov er derfor: Tyskland ønsker ikke at opnå klimaneutralitet i 2050, men i 2045. Det betyder, at alle udledninger af drivhusgasser fra elproduktion og industri til bygninger, transport og landbrug skal reduceres så meget som muligt. Uundgåelige udledninger skal opvejes af drivhusgasdræn. For at opnå dette fastsætter klimabeskyttelsesloven et konkret delmål for reduktion af drivhusgasemissioner inden 2030, nemlig med mindst 65 % sammenlignet med 1990. Målet er derfor klart. Det er også klart, at et vigtigt skridt her er at skifte til klimaneutral opvarmning med brint eller andre alternativer på lang sigt.

Endelig mere klarhed over vejen til klimaneutralitet

Vejen til klimaneutralitet rejser mange spørgsmål og skaber stor usikkerhed. Især for dem, der skal træffe beslutninger om investeringer, der rækker langt ud i fremtiden. Et eksempel på sådanne investeringer er industrielt udnyttede Opvarmningssystemer til haller med en livscyklus på 15 år eller mere. Enhver, der overvejer et sådant køb i dag, bør helt sikkert se på varmesystemer, der giver klimaneutral opvarmning. Men hvad er det egentlig, der ligger bag klimaneutral opvarmning og målet om klimaneutralitet?

Rapporten, der blev offentliggjort den 11. oktober 2021 af Kopernikus-projektet Ariadne1), kan skabe klarhed her. Det er en undersøgelse foretaget af mere end 50 forskere fra 10 institutter, som har analyseret og evalueret forskellige transformationsscenarier for klimaneutralitet. Det er den første omfattende og detaljerede modelsammenligning med solide resultater om transformationsstier, manøvrerum og flaskehalse. Følgende vigtige indsigter kan udledes på tværs af alle scenarier og modeller:

1. De vigtigste energikilder i et klimaneutralt energisystem er primært vedvarende elektricitet, grøn brint og grønne e-brændstoffer samt bæredygtigt produceret biomasse.
2. En stadig mere vedvarende elforsyning er den vigtigste søjle i den videre dekarbonisering af energisystemet.
3. I målscenarierne vil stigningen i energieffektivitet alene føre til en reduktion i det endelige energiforbrug på 34 - 59 % i 2045 sammenlignet med 2019.
   Og det er også klart, ifølge det sidste punkt: Klimabeskyttelsesmålene for 2030 og 2045 er ekstremt udfordrende og kan kun nås med massive investeringer, yderligere politiske tiltag og infrastrukturudvikling i alle sektorer.

1) Kilde: Tyskland på vej mod klimaneutralitet i 2045: Scenarier og veje i en modelsammenligning. https://ariadneprojekt.de/publikation/deutschland-auf-dem-weg-zur-klimaneutralitat-2045-szenarienreport/

De vigtigste fakta om klimaneutral opvarmning fra trafiklyskoalitionens koalitionsaftale

Koalitionsaftalen for "Ampel"-koalitionen med titlen "Daring more progress" har nu været på bordet i kort tid. På trods af en konstruktiv ånd for fremtiden indeholder den stadig mange usikkerheder, ifølge DIHK i sin første foreløbige overordnede vurdering2). Ikke desto mindre bliver det nu tydeligere, hvordan vejen til klimaneutralitet kan organiseres. De centrale udsagn i koalitionsaftalen er særligt relevante for investeringer i energiintensive teknologier som f.eks. halopvarmningssystemer. Vi har opsummeret dem for dig med henvisning til side og afsnit i koalitionsaftalen:

S. 27 - Kapitel "Økonomi" Nøgleord "Industri"

• Vi går ind for at etablere en europæisk union for grøn brint.
• Til det formål ønsker vi at støtte investeringer i udviklingen af en brintnetværksinfrastruktur økonomisk.
• Vi ønsker at blive det førende marked for brintteknologier inden 2030.
• til fordel for et initiativ til at etablere en international klimaklub, der er åben for alle stater med en ensartet CO₂-minimumspris og en fælles CO₂-Justering af kanter.

s. 59f - Kapitel "Klima, energi, transformation" Nøgleord: "Gas og brint"

• En energiinfrastruktur til vedvarende elektricitet og brint er en forudsætning for Europas evne til at handle og forblive konkurrencedygtig i det 21. århundrede.
• Vi fremskynder den massive udbygning af vedvarende energi og opførelsen af moderne gasfyrede kraftværker for at kunne imødekomme den stigende efterspørgsel efter elektricitet og energi i de kommende år til konkurrencedygtige priser.
• De gasfyrede kraftværker, som vil være nødvendige, indtil vedvarende energi giver forsyningssikkerhed, skal bygges på en sådan måde, at de kan omdannes til klimaneutrale gasser (H2-ready).
• Naturgas er uundværlig i en overgangsperiode.
• Vi ønsker at fremme udviklingen af en effektiv brintøkonomi og den nødvendige import- og transportinfrastruktur så hurtigt som muligt.

S. 60 - Kapitel "Klima, energi, transformation" Nøgleord: "Netværk"

• El- og brintnet er rygraden i fremtidens energisystem

S. 90 - Kapitel "Byggeri og boliger" Søgeord: "Klimabeskyttelse i byggesektoren"

• ændre loven om bygningsenergi (GEG) som følger: Senest den 1. januar 2025 skal alle nyinstallerede varmesystemer drives på basis af 65 procent vedvarende energi3).
• I GEG vil standarderne for nybyggeri blive tilpasset KfW-EH 40 pr. 1. januar 2025.
• Derudover kan foranstaltninger, der svarer til målet for reduktion af drivhusgasemissioner, bruges som en del af innovationsklausulen.
• Vi fokuserer på skræddersyede og teknologineutrale tiltag

Vi vil fortsætte med at udvikle og omstrukturere finansieringsprogrammerne i overensstemmelse med målene og kravene.

Koalitionsaftale i forbundsregeringen 2021. Første, foreløbige overordnede vurdering © Deutscher Industrie- und Handelskammertag e.V. (DIHK) | Berlin | Bruxelles, pr. november 2021

Decentralt opvarmede haller (zoner) med rumhøjder > 4 m er undtaget fra forpligtelsen til at bruge vedvarende energi til at dække varme- og kølebehov (GEG).

For at opsummere betyder det for klimaneutral opvarmning, at...

... grøn elektricitet og grøn gas (brint) er energikilderne på vejen mod klimaneutralitet. Naturgassens betydning som brobygningsteknologi bekræftes - det fossile brændstof med det laveste CO2-fodaftryk vil fortsat blive brugt som en overgangsløsning, indtil vi kan opvarme helt klimaneutralt med brint. Og dette understreges også: Ud over vedvarende energi anerkendes tilsvarende foranstaltninger, der følger målet om at reducere drivhusgasemissioner, såsom øget energieffektivitet, hvilket gavner vores decentrale gasdrevne halvarmesystemer og gør dem til en mulighed for klimaneutral opvarmning.

Meget effektiv og fleksibel: decentrale gasdrevne halvarmesystemer flankerer vejen til klimaneutral opvarmning

Disse udsagn gør det klart, at naturgasdrevne decentrale infrarøde halopvarmningssystemer vil forblive den gyldne standard inden for halopvarmning på lang sigt. Det er der gode grunde til, da de varmesystemer, der er specielt udviklet til de fysiske forhold i halbygninger, er de fleste tekniske alternativer klart overlegne med hensyn til energieffektivitet og omkostningseffektivitet for rumhøjder > 4 meter. På grund af deres høje energiudbytte og meget lave perifere tab opnår infrarøde opvarmningsteknologier af typen mørke radiatorer som dem fra KÜBLER energibesparelser på mellem 30 og 70 procent. De kan allerede opfylde kravene i klimamålene for 2030 - det er altså ikke en helt klimaneutral opvarmning, men den er meget mere miljøvenlig end alternativerne, da energieffektiviteten er særlig høj. Dertil kommer de relativt lave investeringsomkostninger. Og i øvrigt kan de højeffektive teknologier fra den Ludwigshafen-baserede halopvarmningsspecialist allerede drives med biogas4) og er H2-klar. Det betyder, at så snart du har brint til rådighed, kan du nemt blande det med en pålidelig andel på 20 vol.-% (og stadig mere), hvilket bringer dig tættere på klimaneutral opvarmning trin for trin.

Varmekanoner af den mørke radiatortype imponerer også med deres fleksibilitet, når det gælder Opvarmning af produktions-, lager- og andre halbygninger. De decentrale gasdrevne løsninger har ekstremt korte op- og nedvarmningstider sammenlignet med varmtvandsbaserede teknologier. Det betyder, at hallens varmesystem kan reagere øjeblikkeligt på yderligere skift eller ændringer i udetemperaturen - så du ikke behøver at jage gårsdagens vejr, hvilket også er det rigtige skridt i retning af klimaneutral opvarmning. Da apparaterne kun kræver lidt plads under loftet, er der masser af plads til udnyttelse. Og i modsætning til gulvvarme giver dit halgulv dig også fuld fleksibilitet, f.eks. til ændringer i maskinlayoutet.

Klimaneutral opvarmning med KÜBLER - sådan ser fremtidens halopvarmning ud

Fremtidens energikilder er vedvarende elektricitet og grøn brint. Hvad betyder det for klimaneutral opvarmning i industrien? KÜBLER, der er innovationsleder inden for energibesparende halopvarmningssystemer, ser to hovedmuligheder her:

1. På grund af den høje effektivitet og den stadig ustabile tilgængelighed af vedvarende energikilder vil fremtidens halopvarmning fortsat være baseret på naturgas eller flydende gas på lang sigt.
2. En stigende andel af grønne gasser vil blive føjet til de fossile gasser - indtil de tekniske udfordringer med at producere og distribuere brint er løst, og systemerne drives 100 % med brint.

Hvornår det præcist bliver, er endnu uvist. Det står dog klart, at både industrien og den private sektor bliver nødt til at skifte til klimaneutral opvarmning med grøn brint for at opnå fuldstændig klimaneutralitet. Indtil da er vi nødt til at satse på varmesystemer med høj energieffektivitet og gradvist forberede de fossile gasser, der bruges til dette formål, indtil vi helt kan skifte til brug af brint.